Svogerslev kirke – kalkning og rensning af altertavle

Hjem » Eksempler » Monumentalkunst » Svogerslev kirke – kalkning og rensning af altertavle

Kalkning, rensning af altertavle og ny farvesætning af kirkebænke.

KALKNING

Den lille middelalderkirke kirke i Svogerslev, nær Roskilde, skulle have væggene kalket. Fordi kirken er prydet med både kalkmalerier og historisk inventar, skulle kalkningsarbejde foregå med bistand fra en konservator.


Opgaven gik ud på, at sørge for, at alt inventaret beskyttedes for snavs og stænk fra kalkningsarbejde. Arbejdet inkluderede også beskæring af kalkmalerierne – dvs. at kalke en kant ca. ti centimeter hele vejen omkring kalkmalerierne. Det er en vigtig bevaringsmæssigt sikkerhedsforanstaltning, der kræves og godkendes af Nationalmuseets kirkekonsulenter med god grund. Man skal passe rigtig godt på dansk kulturarv.

Klik på billederne for at se dem større

Alt historisk inventar i kirken blev dækket til efter grundig støvsugning af alle inventarets bemalede overflader. Kalkningen foregik i samarbejde med et murerfirma, der flittigt og omhyggeligt foretog også monteringen af stilladserne. Væggene trængte til at blive renset grundigt. De var meget tilsmudsede efter mange års flittig brug af kirkens levende lys.

Efter kalkningen blev afdækningsmaterialet fjernet fra inventaret, så kirken igen kunne ses i sin smukke fornyede hvidhed.

RESTAURERING AF ALTERTAVLE

Efter udførelsen af kalkningen, blev menighedsrådets ønske, at få altertavlen restaureret. Brugen af levende lys havde formørket de fremspringende elementer i de dekorative udskæringer, der mange steder var betydeligt tilsodet.

Som rensemetode, blev der anvendt Saliva, som er et syntetisk og specielt fremstillet spyt. Det er et konserveringsmateriale, der tillader en kontrolleret og skånsom behandling, som glimrende egner sig til rensning af historiske stafferinger.

Se slideshow nedenfor med fotos fra før og efter restaureringen.

NY FARVESÆTNING AF KIRKEBÆNKE

Den sidste konservatoropgave i Svogerslev kirke blev bearbejdelse af en ny farvesætning til kirkebænkene. Ønsket var at skabe farvemæssig sammenhæng og harmoni med det øvrige historiske inventar.

Forslaget til den nye farvesætning tog udgangspunkt i det eksisterende historiske inventar. Det var menighedsrådets ønske, om en fornyelse af de eksisterende farver.

Opgaven blev udført i tæt og fint samarbejde mellem konservatoren og malermesteren Birthe Olsen. Følgende billeder viser den gamle staffering og ved siden af de digitalmanipulerede fotos ifølge konservatorforslaget. Sammen med malermesteren blev de nye farver fremstillet. Slutresultat der kan ses i nederste billede, som er hentet fra Svogerslev kirkes hjemmeside.

Denne lille perle af en kirke er et besøg værd.

Kirken efter kalkning, restaurering og ny farvesætning af kirkebænke – Foto ©Svogerslev kirke

Læs om andre konserverings- og restaureringsopgaver på siden MONUMENTALKUNST