Muralmaleri af Aligi Sassu

Hjem » Eksempler » Monumentalkunst » Muralmaleri af Aligi Sassu

Restaurering af et hovedværk. Introduktion til muralmaleriet I Moti Angioini

Muralmaleriet I Moti Angioini er et storformatkunstværk fra 1962 af den italienske kunstner Aligi Sassu (1912-2000). Han bliver af kunsthistorikere betragtet som en af de mest betydningsfulde italienske kunstnere i det 20. århundrede.

Motivet og dets historiske betydning

Motivet i maleriet repræsenterer en historisk begivenhed. Det fandt sted i byen Thiesi på Sardinien i 1799. Det år gjorde hyrderne oprør mod den herskende hertugs magt på øen. Det er et motiv, der er fyldt med referencer til Sardiniens historie, traditioner og stolthed over sin uafhængighed. Maleriet gengiver hyrder i forskellige traditionelle dragter, sorte klædte kvinder, nogle iført de karakteristiske folkedragter. Der er også et billedligt reference til skulpturen Madre mediterranea. Den blev fundet i en nuragisk grav nær Thiesi samt et symbol på en tyr.

Kunstværkets detaljer og oprindelige placering

Ved foden af maleriet er der et mosaikrelief udført i lyserød trakyt og sort vulkansk sten. Mosaikken repræsenterer en nøgen, halvt liggende figur – det er et symbol på Sardinien, der begynder et nyt liv. Oprindeligt var værket på gavlen af den daværende kommunale skole, dvs. udendørs. Billedet til venstre er taget kort efter maleriet blev færdigmale. Til højre ses kunstneren Aligi Sassu (med hat) foran sit eget værk fem år senere.

Beskyttelse og transformation til museum

Indbyggernes pragmatisme i Thiesi var eksemplarisk. De besluttede sig for at beskytte muralmaleriet ved at opføre et stort auditorium omkring det. Senere omdannede de skolen til et museum dedikeret til kunstneren selv. Museet blev indviet efter afslutningen af restaureringsarbejdet.

På billederne nedenfor kan man se, hvordan farverne så oprindeligt ud (tv.) Th. som det så ud inden restaureringen ca. tredive år efter maleriet var færdigmalet.

Maleriets forringelse og restaureringens udfordringer

Da “I Moti Angioini” skulle restaureres, var det i meget dårlig stand. Størstedelen af himmelpartiet var gået tabt. De andre farveområder, især de rødbrune og sorte, var også i forskellige grader beskadiget. Fejlagtigt beskrives værket som udført med silikonefarver, men Aligi Sassu brugte akrylfarver. Dog var disse farver beregnet til indendørs brug og fremstillet i en milanesiske farvefabrik. Brugen af uegnede malematerialer medførte imidlertid en hurtig forringelse af maleriets farver. På grund af udsættelse for regn, vind og sol begyndte farverne allerede inden for et årti at falme irreversibelt.

Aligi Sassus monumentale vægmaleri I Moti Angioini foto før restaurering Malerikonservator Elisabetta Bosetti

Restaureringsprocessen

Der blev udført en række forundersøgelser. Der blev udtaget farve- og pudsprøver for at identificere materialerne samt den organiske vækst på maleriets overflade. På den måde kunne konservatorerne bestemme, hvilke konserveringsmaterialer og metoder skulle bruges. Den sarte overflade blev forsigtigt børstet for at fjerne smudsaflejringer, hvorefter der blev udført en vandbaseret rensning. Efter at maleriets overflade var blevet ren og tør, blev den dækket med et tyndt lag konsolideringsmiddel. Det gjorde farverne mere mættede og samtidig mere modstandsdygtige.

Kunstnerens deltagelse i restaureringen

Restaureringen blev derfor et samarbejde mellem konservatorerne og kunstneren under retoucheringsfasen. Konservatorerne stod for valget af retoucheringsmaterialer og kunstneren genopførte de falmede eller tabte dele af motivet. Det var maurernes hoveder på flaget båret af skikkelsen på hesten. Dette var en central figur i maleriet, både i forhold til fortællingen og stilistisk.

Retouchering med tratteggio-teknikken

I himmelpartiet blev den italienske tratteggio-teknik anvendt under den omfattende retouchering udført af konservatorerne. Denne teknik involverer oprettelsen af farver ved hjælp af meget små og korte penselstrøg med en lille pensel. Dette tillod en nøjagtig kontrol over farveintensiteten og nuancevariationen. Disse små strøg blev udført i overensstemmelse med de originale penselstrøgs bevægelser, der stadig var synlige. På denne måde blev den tabte lyseblå farve i mange store områder af himmelpartiet gendannet på en afbalanceret måde.

I Moti Angioini efter restaurering i ny indendørs omgivelse, Sala Sassu i Thiesi
I Moti Angioini efter restaurering i ny indendørs omgivelse, Sala Sassu

Indvielsen af Aligi Sassu Museum

I 2010 blev det nye Aligi Sassu Museum indviet efter en generøs donation fra Sassu-familien til Thiesi-kommunen. Donationen inkluderde 120 grafiske værker af kunstneren fra årene 1929 til 1995. Ved denne lejlighed blev der udgivet en monografisk bog, der indeholdt alle Sassus mural- og grafiske værker.

Coveret af monografisk katalog af Aligi Sassu ved åbningen af museet dedikeret til ham. Thiesi 2010.
Coveret af monografisk katalog af Aligi Sassu ved åbningen af museet dedikeret til ham. Thiesi 2010.