The Floating Piers af Christo & Jeanne-Claude
At være en del af The Floating Piers-projektet
I 2016 havde jeg den utrolig heldige mulighed at være en del af teamet bag den unikke, stedsspecifikke kunstinstallation The Floating Piers ved Iseosøen i Norditalien. Efter en lang og omhyggelig udvælgelsesproces blev jeg udvalgt til at deltage i opbygningen, vedligeholdelsen og nedtagningen af installationen sammen med over tusind andre fra hele verden.
Min rolle i installationens vedligeholdelse
Min specifikke opgave, sammen med et nattehold på 12 personer, var at vedligeholde installationen de sidste to åbningsdage og hjælpe med nedtagningen af værket. Det var en ekstraordinær udfordring. Kunstværket flød på vandet og var konstant udsat for vind og vejr. Søens bølger og tusindvis af besøgende hver dag forvandlede det safrangule stof til et folderigt kaos. Hver nat fejede og strakte vi stoffet ud for at gøre det klart til næste dags besøgende.
Sikkerhed og beredskab
Vi havde også ansvaret for at guide de nyankomne besøgende og informere dem om sikkerhedsreglerne for at undgå farlige situationer på molerne. Før opgaven begyndte, deltog vi i et kursus om krisehåndtering, som forberedte os på, hvordan vi skulle reagere i tilfælde af uvejr. Heldigvis opstod der aldrig behov for at evakuere på grund af det frygtede vejrfænomen, La Sarneghera.
The Floating Piers’ unikke karakter
Den gigantiske installation bestod af tre flydende moler, der var forankret med reb til betonklodser på søens bund. Hver mole var dækket af to lag materialer: et hvidt syntetisk filt, der fungerede som en blød sti, og et specialfremstillet, safrangult stof. Dette stof ændrede farve fra gul til glødende orange i kontakt med vand og sollys.
En midlertidig transformation af landskabet
De tre moler forbandt fastlandet med de to øer i søen og skabte en gul sti på 100.000 kvadratmeter midt i den vulkanske sø. Som Christo selv beskrev projektet: “Italy’s Lake Iseo was reimagined.”
Nedtagning og refleksion
Nedtagningen af installationen forløb gnidningsløst og med godt humør. Det var fysisk krævende, men det var også en unik oplevelse at se landskabet ændre sig fra en æstetisk installation tilbage til sin normale tilstand.
Skiftehold og interaktion med Christo
Skifteholdene blev sejlet frem og tilbage med hurtige gummibåde fra installationens hovedkvarter ved den afdækkede kaj. Her ventede en tålmodig og sympatisk Christo hver aften for at dele signerede bøger og lade sig fotografere ved kunstinstallationens officielle pressevæg.
Du finder en mere detaljeret beskrivelse af projektet ved at læse den fremragende artikel fra The Smithsonian Magazine eller besøge den officielle hjemmeside, The Floating Piers.
Hvis du har lyst til at læse mere om mine opgaver relateret til samtidskunstværker, kan du gå til blogindlæg Kunsten at flytte kentaurer