Konservering, restaurering og det, man vælger fra

Et maleri ankommer til værkstedet med et lag misfarvet fernis og flere mindre områder med afskallet farve. Det umiddelbare spørgsmål er ikke, hvad der kan gøres, men hvad der bør gøres, og hvor langt det er rimeligt at gå.

I arbejdet med malerier handler konservering og restaurering lige så meget om det, man vælger fra, som om det, man gør.

I arbejdet med malerier skelnes der mellem konservering og restaurering, selv om de ofte indgår i samme forløb.

Konservering har til formål at stabilisere værket og bevare dets materialer. Restaurering omfatter indgreb, der i større eller mindre grad påvirker værkets visuelle fremtræden.

Arbejdet beskrives ofte gennem de konkrete faser: analyse, rensning, konsolidering og retouchering. Mindre synlig er den del, der handler om det, man vælger fra.

At vælge fra som en del af vurderingen

Konservering indebærer i sig selv en tilbageholdenhed. Indgreb udføres med henblik på at stabilisere, ikke på at ændre mere end nødvendigt.

I restaurering bliver denne afvejning mere tydelig. At undlade en for vidtgående rensning, en retouchering tæt på rekonstruktion eller et indgreb, der går ud over det nødvendige, er ikke et spørgsmål om manglende muligheder. Det er en vurdering af materialernes tilstand og af, hvad de kan bære.

Læsbarhed og materiale

Restaurering indebærer en balance mellem billedets læsbarhed og hensynet til det originale materiale.

Et begrænset indgreb kan gøre motivet vanskeligt at aflæse. Et mere omfattende indgreb kan reducere eller ændre det, der er bevaret.

Det samme gælder i forhold til værkets struktur. For eksempel kan spændinger i lærredet eller deformationer i billedfladen give anledning til overvejelser om indgreb. Men ikke alle uregelmæssigheder bør nødvendigvis udjævnes, hvis indgrebet i sig selv indebærer en belastning af materialerne.

Et arbejde i tid

Både konservering og restaurering indgår i en længere sammenhæng.

Før os har andre grebet ind, med de materialer og metoder der var til rådighed på deres tid. Efter os vil der med stor sandsynlighed blive gjort nye vurderinger, med anden viden og andre muligheder.

Det indebærer et ansvar, der rækker ud over den aktuelle opgave. Indgreb der foretages i dag, skal ikke lukke for de muligheder, der måske findes i fremtiden.

At vælge fra og undgå løsninger, der er vanskeligt reversible, er derfor ikke forsigtighed for forsigtigheden skyld. Det er en del af at arbejde i en faglig tradition, der strækker sig i begge retninger.

Viden og beslutning

At vælge fra er ikke et udgangspunkt, men et resultat.

Det bygger på undersøgelser, test og sammenligning af forskellige muligheder. Det opstår undervejs i arbejdet.

Derfor giver det ikke mening at stille indgreb og tilbageholdenhed op som modsætninger. De er en del af samme faglige proces.

At kunne intervenere forudsætter også evnen til at standse.

Afslutning

En del af arbejdet med malerier er ikke umiddelbart synlig. Den ligger i de valg, der afgrænser indgrebet: hvad der fravælges, og hvorfor.

For ejeren af et maleri kan det nogle gange opleves som tilbageholdenhed. I praksis er det en del af den faglige vurdering, der skal sikre, at værket ikke udsættes for unødvendige belastninger.

Her bliver forskellen mellem konservering og restaurering tydelig, ikke som en skarp opdeling, men som en løbende faglig vurdering.