Ved restaurering af malerier er rensning uden tvivl den mest iøjnefaldende og tilfredsstillende behandling at være vidne til – også for den, der udfører arbejdet.

Det er en følsom proces, der i nogle tilfælde kan ændre et kunstværks udseende så markant, at det for nogen kan virke “forkert” – som om værket er blevet ødelagt for evigt.

Når rensningen vækker debat

Måske husker du dengang, Michelangelos fresker i det Sixtinske Kapel blev restaureret. Rensningen af de ikoniske loftmalerier skabte stor furore verden over.

Det tog fjorten år at udføre restaureringen, og forvandlingen var i nogles øjne så radikal, at det blev opfattet som et overgreb på værkets karakter. En fremtrædende kunsthistoriker sammenlignede processen med katastrofen i Tjernobyl og sendte en appel til paven for at få arbejdet standset.

I artiklen Out of Grime, a Domain of Light fra Time Magazine kan man læse hele historien om det, der bliver kaldt “det mest ambitiøse og kontroversielle kunstrestaureringsprojekt i det 20. århundrede.”

Et andet opsigtsvækkende restaureringsprojekt, der omfattede en ekstraordinær rensning, fandt sted i Firenze. Her blev Alessandro Botticellis Primavera renset på Uffizi-galleriet.

Ligesom med Michelangelos fresker blev maleriet forvandlet – fra et mørkebrunt og gyldent udtryk til lysere og køligere farver. Det varme, gyldne lys, som tidligere udløste mange tolkninger og kunsthistoriske afhandlinger, forsvandt – og et halvt århundredes kunsthistorisk litteratur blev pludselig forældet.

Disse eksempler viser, at rensning af et kunstværk altid er en kompleks og potentielt kontroversiel behandling, der kræver både teknisk indsigt og stor omtanke – og understreger, hvor afgørende en konservators faglighed og erfaring er for at træffe de rette valg.

Når overfladen forstyrrer udtrykket

At fjerne lag af snavs, gulnet eller mat fernis – og i mere dramatiske tilfælde skæmmende overmalinger – giver ofte en fornemmelse af forløsning.

Farverne, som før var slørede, genvinder deres intensitet og kromatiske egenskaber. De bliver – som det ofte bliver sagt – “bragt tilbage til deres oprindelige glans.”

Det er dog en udbredt misforståelse.

Materialernes naturlige forandring

Fra det øjeblik et maleri bliver til, begynder – som alt andet jordisk – en aldringsproces. Eller mere præcist: en forandring.

Pigmenterne, der udgør farverne, er følsomme over for lysets nedbrydende virkning og undergår en langsom, men uundgåelig forringelse.

Hvornår er rensning nødvendig?

Rensning bliver nødvendig, når maleriets overflade er så præget af nedbrydning eller forstyrrende lag, at det påvirker både bevaringstilstanden og læsbarheden af værket.

Det kan være tilfældet, når fernissen er gulnet eller mat og slører farverne, når snavs har ophobet sig i en grad, der ændrer maleriets karakter, eller når tidligere indgreb – som overmalinger – griber forstyrrende ind i helhedsindtrykket. I nogle tilfælde skyldes behovet for rensning ydre påvirkninger, såsom stænk, nikotinbelægning eller væsker, der utilsigtet er blevet spildt på maleriets overflade.

Når et maleri når et konserveringsmæssigt stade, hvor rensning bliver nødvendig, har det allerede opnået en vis alder og været udsat for miljømæssige forhold, som måske endda har fremskyndet nedbrydningen.

Rensning er derfor – ud over at være effektfuld – først og fremmest en meget følsom og afgørende behandling for selve værkets bevaring.

Hvert værk er unikt

Et maleri er aldrig identisk med et andet – heller ikke selvom det er malet af den samme kunstner og med de samme materialer.

Hvert værk har sin egen historie, sine egne påvirkninger, sin egen aldring. Lidt ligesom os mennesker: Vi kan ligne hinanden og dele erfaringer, men vi ældes og forandres på hver vores måde.

Etiske og faglige hensyn i rensning

Mødet med et maleri i dets nuværende tilstand kræver respekt, opmærksomhed og faglig vurdering.

For en konservator handler rensning ikke – i de fleste tilfælde – om at genskabe et idealiseret fortidigt udtryk, men om at fjerne nedbrydende eller forstyrrende lag med så stor præcision, at maleriets aktuelle tilstand bevares bedst muligt – både æstetisk og materialemæssigt.

Hvert indgreb skal tilpasses det enkelte værk på baggrund af tekniske analyser, visuel vurdering og etiske overvejelser.

Konklusion

Rensning kan være en visuel åbenbaring, men den er aldrig en rutinebehandling. Den kræver nøje faglig afvejning – og respekt for både kunstnerens intention og værkets nuværende virkelighed.

Klar til næste skridt?

Vil du se et konkret eksempel?
Læs om rensningen af et nikotinbelagt maleri af Wilhelm Freddie her.

Eller kontakt mig for en vurdering af dit eget maleri.