Dette store oliemaleri af Hans Langtved, lidt over 2 meter bredt, gengiver Bramsnæs Vig ved Isefjord i det tidlige morgenlys. I forgrunden ses kunstneren selv, stående foran sit staffeli, med en halvliggende kvindelig figur foran sig. Scenen er idyllisk, med et overdådigt måltid i det grønne. Maleriet er rigt på fine detaljer – køkkengrej, madvarer og tekstiler ligger spredt i græsset og er gengivet med stor omhu.

Scenen fremstår både iscenesat og sanselig. Den røde konturstreg omkring skovens mørkegrønne partier i højre side fungerer som en optisk effekt, der forstærker det gyldne morgenlys – et fint eksempel på Langtveds maleriske præcision og sikre forståelse af lysets virkning.

---

Tobaksrøg, snavs og et uheldigt rensningsforsøg

Ved indlevering var maleriets tilstand præget af flere typer skader. Overfladen var dækket af smuds og et tydeligt lag nikotin fra tobaksrøg. Ejeren af maleriet havde desuden fået et “godt” råd, venligt ment, at forsøge at rense maleriet med kærnemælk – en husrådsmetode, der ikke er egnet til kunstværker, og som i dette tilfælde havde efterladt skæmmende hvidlige plamager.

Kærnemælk hører ikke hjemme i restaurering af malerier.
Selvom mælkens protein, kasein, historisk er blevet anvendt som bindemiddel i vandbaserede malinger – også i Skandinavien – så er det en helt anden brug og kontekst. Kasein, når det aktiveres korrekt med kalk eller andre stoffer, har i århundreder indgået i malinger til dekoration af bygninger og interiører.

Men når det gælder rensning af malerier, kan kærnemælkens syrer og fedtstoffer gøre mere skade end gavn. De kan forårsage misfarvning og skade det oprindelige materiale – og i værste fald skabe grobund for biologisk nedbrydning.

Den originale fernis var nedbrudt, uensartet og mat, hvilket skæmmede farverne og slørede lysvirkningen. Der var desuden små strukturelle skader: huller i lærredet, mindre flænger og ridser i farvelaget.

---

Restaureringsprocessen

Restaureringen begyndte med en kontrolleret afrensning af snavs, nikotinbelægning og rester fra tidligere rensningsforsøg med kærnemælk. Den oprindelige fernis blev ikke fjernet, da den ikke var gulnet, men blot mat og uigennemsigtig. Ved at påføre et tyndt lag syntetisk fernis – særligt udviklet til brug i malerikonservering – lykkedes det at genoprette fernissens gennemsigtighed og lysvirkning. På den måde kunne den originale fernis bevares.

Skader i farvelaget blev udbedret og stabiliseret, og tabte områder blev retoucheret med reversible konserveringsmaterialer. De mange små genstande i forgrunden – dåser, kurve, tekstiler – krævede særlig præcision for at bevare deres karakter og integritet i billedet.

---

En kvindefigur med nyt ansigt

En interessant anekdote knytter sig til den kvindelige figur i maleriet. Ifølge overleveringen forestillede hun oprindeligt kunstnerens tidligere kæreste. Da Langtved senere mødte den kvinde, som skulle blive hans hustru, ønskede hun ikke at have maleriet hængende med en tidligere flamme portrætteret. Kunstneren ændrede derfor ansigtstrækkene – en personlig historie, som nu er en del af værkets fortælling.

---

Resultatet

Maleriet fremstår nu med fornyet klarhed og balance. Nikotinlag, kærnemælksrester og den nedbrudte fernis er fjernet, og skaderne i farvelaget er nænsomt udbedret. Farvernes dybde, motivets detaljerigdom og maleriets stoflige virkning er igen tydeligt aflæselige.

Behandlingen er udført med fokus på både æstetisk helhed og materialemæssig stabilitet – med respekt for værkets alder, historie og kunstneriske kvalitet.

---