I kunstens og håndværkets fodspor
At besøge Venedig på seks dage er lidt som at rejse jorden rundt på 80; ligesom i Jules Vernes roman en tilsyneladende umulig opgave. Men takket være min gode veninde, restaureringsarkitekt Tiziana Zaccarias solide kendskab til byen, lykkedes det os at se, opdage og dykke ned i en stor del af det mangfoldige Venedig. Byen rummer en enorm mængde historie, kultur og ikke mindst kunst, der gør den så speciel og unik i verden.
Udover at besøge den internationale biennale for kunsthåndværk, Homo Faber, naturligvis Biennale Arte 2024 og mange af de berømte og mindre kendte arkitektoniske og kunstneriske perler, havde vi sat os for at besøge to særlige steder. Det ene var et værksted for fremstilling af bladguld, det andet et værksted for fremstilling af mosaikstifter.
Begge steder er unikke, fordi de som de eneste stadig udfører deres arbejde i selve Venedig, ligesom man gjorde for flere hundrede år siden. Disse håndværk kræver brug af levende ild – noget, der normalt ikke tillades i en by med så mange bevaringsværdige skatte. Men takket være en særlig dispensation fra myndighederne kan disse værksteder fortsat fungere i Venedig.
Battiloro: Venedigs sidste bladguldshåndværker
Hvad forbinder man Venedig med, ud over vandet? Svaret er naturligvis guldet, som er indbegrebet af byen. Den italienske kunsthistoriker Chiara Gatti skriver i sin bog Una Storia Dorata:
“Gulddåben i San Marco i Venedig overgår langt alle dens berømte forgængere (som for eksempel Hagia Sofias kuppel i Konstantinopel – red.). Ved ‘Guldbasilikaen’, som San Marco kaldes, arbejdede tusindvis af håndværkere fra alle lande gennem århundreder på at beklæde kupler, buer, hvælvinger, gesimser, indersider og kapper med det uendelige tæppe af mosaikker, hvorpå lyset stadig hviler og reflekteres, skiftende i dagens forskellige timer, så det skaber et grænseløst, levende og pulserende univers på jorden – en forudsigelse om skaberværkets rigdom og pragt.”
I flere århundreder blev der banket guld i Venedig, hvilket betød, at man fremstillede håndbanket bladguld i mange håndværksværksteder. Fra dengang til i dag er der dog kun ét tilbage, nemlig det familiedrevne firma Mario Berta Battiloro.
Vi fik en eksklusiv rundvisning i deres lokaler, som ligger i en af de mest unikke historiske bygninger: huset, hvor renæssancekunstneren Tizian havde sin bopæl. Fremstillingen af bladguld hos Battiloro sker i flere faser, der forvandler en lille guldkube på cirka 5 mm til et ultratyndt blad på 10 x 10 cm – dette udføres med biceps-styrke og en hammer på 8 kilo! I videoen herunder kan du se dele af processen samt det færdige produkts imponerende kvalitet.
Vores besøg var en enestående chance for at opleve dette gamle håndværk, inden værkstedet i i disse dage sandsynligvis lukker for evigt. Konkurrencen fra andre lande, hvor bladguldet fremstilles maskinelt, har gjort det svært for Battiloro at forblive konkurrencedygtigt. Samtidig har det været en udfordring for dem at finde nogen, der kan træde i stedet for ejeren, som snart bliver 70 år gammel.
Arbejdet kræver lang oplæring, stærke muskler og – vigtigst af alt – en dyb passion for dette håndværk. Det er meget trist, når en flere hundrede år gammel tradition forsvinder. Sammen med den går en stor del af vores fælles kulturarv tabt – og med den også et vigtigt stykke historie!
Besøg Battiloros hjemmeside her.
At fremstille mosaikstifter
For at nå frem til Orsoni-værkstedet, hvor der siden 1880 er blevet produceret mosaikstifter, gik vi gennem den hebraiske ghetto. På et beskedent torv med flotte oliventræer føltes det som et lille stykke Jerusalem, der var blevet plantet midt i Venedig.
Som med guldet er produktionen af mosaikstifter kendetegnet ved, at det færdige produkt rummer en sart skønhed og æstetisk raffinement, mens selve fremstillingsprocessen er baseret på ild, fysisk styrke og dygtigt håndværk. Farvepaletten og dens mange nuancer afhænger blandt andet af præcisionskontrol af temperaturen.
Hver gang en specifik farve skal fremstilles, laves der særlige farveprøver. Det er, efter min mening, det særlige ved håndlavede produkter – selv når de fremstilles igen og igen, er hvert enkelt stykke unikt.
Kort fortalt består fremstillingen af mosaikstifter af to hovedfaser: smeltning, som inkluderer farvedannelsen, og tilskæring. For de gyldne stifter er der en ekstra fase, hvor et tyndt lag bladguld placeres mellem to meget tynde glasplader, der forsegles.
Hvis du vil dykke ned i dette fascinerende håndværk, kan du læse mere på Orsonis hjemmeside her, hvor de også deler detaljer om deres traditioner og arbejdsmetoder.
For mig som konservator var det en rørende oplevelse at se disse kunsthåndværk udført med så stor dygtighed og passion. At få mulighed for at opleve fremstillingen af de materialer, jeg ofte møder i mit arbejde, gjorde besøget endnu mere særligt.
Faktisk var jeg i starten af 00’erne projektleder på restaureringen af den udendørs mosaik under buen ved Stærekassen, som en del af en større istandsættelse. De mosaikstifter, der blev brugt til denne udsmykning, blev fremstillet i Venedig.
Læs andre indlæg fra min blog her