Forklædet, du ser på billedet, er det, jeg bruger på arbejde, og jeg har haft det i 21 år. Jeg købte det på et af mine besøg på Londons museer i weekenderne, når jeg ikke skulle arbejde. Denne gang gik turen til Tate, og museumsbutikken havde bare de fedeste kunstbøger, gadgets og tekstiler. Jeg faldt for dette viskestykke i 100% ubleget hør med skriften “Untitled, 482 x 736 mm”. Hør er det ultimative materiale brugt i fremstilling af traditionelle malerier.
Dette viskestykke er ikke kun et stykke stof; det er også et minde om en lidt svær overgangsperiode i mit liv som konservator.
Jeg var arbejdsløs, men jeg var heldig at få fem ugers arbejde på et restaureringsprojekt i en fredet villa fra 1800-tallet, syd for London, et par kilometer fra Leeds Castle. Jeg blev hentet dertil, fordi de manglede en konservator til retoucheringsfasen på de storslåede vægmalerier i villaens flotte trappeopgang. Mit ry som en dygtig retoucheringskonservator havde åbenbart spredt sig helt til UK. Wow! Vægmalerierne havde været under behandling i flere måneder før min ankomst, og English Heritage stod for restaureringstilsynet. Det var august måned med usædvanligt varmt og stabilt vejr hele måneden. Det hårdeste arbejde var overstået, så det var rent luksus for mig at sidde på stilladset og “kun” svinge en lille pensel, mens musik spillede i baggrunden, og fuglene sang udenfor i villaens enorme park. Idyllisk, ikke? Det var det også.
Vores team bestod af fire konservatorer. Vi boede sammen i en cottage, som blev lejet ud til turister i weekenderne. Hver fredag pendlede vi tilbage til London, hvilket gav mig mulighed for at besøge museerne i byen. Jeg boede fra fredag til søndag i en lejet lejlighed i West Finchley. En anden konservator, der arbejdede i London i løbet af ugen, boede der også, men tog hjem til Liverpool, før jeg kom. Vi mødtes derfor aldrig, men vi skrev hilsner og praktiske beskeder til hinanden på et stykke papir på køkkenbordet. “Welcome Elisabetta! Feel free to take everything you need from the pantry. It’s shared. Have a nice weekend!” stod der første gang, jeg kom ind i lejligheden. Jeg følte mig så velkommen!
Mandag morgen skulle vi tilbage på arbejde, og jeg mødtes med min gode kollega Adam på Victoria Station for at tage toget til Bearsted, hvor villaen lå. Jeg var hos ham og en masse af hans venner hver lørdag til barbecue i haven, hvor der var gang i den. På togturen til Bearsted snakkede vi altid en masse om kunst, musik, partnere, familieliv og naturligvis om vores arbejde, mens vi blev kørt gennem solbeskinnede grønne landskaber.
På stilladset i villaen var der heller ikke stille. Stemningen var let og superhyggelig. På det personlige plan var vi meget forskellige, men når det kom til konserveringsemner, kunne vi snakke i timevis uden at være meget uenige. Fyraftnerne startede altid med et par G&T, og senere gik vi ud i haven for at se på stjernerne. Det føltes næsten som at være på ferie.
Selvom der er gået 21 år, er viskestykket fra Tate stadig i god stand. Det har fået nogle farvepletter, der ikke kan vaskes af, men det fungerer nu som mit arbejdsforklæde. Hver gang jeg tager det på, bliver jeg mindet om den tid i England – de gode kollegaer, den varme august og den tilfredsstillelse, jeg følte ved at arbejde med noget, der virkelig betød noget i en lidt svær tid. Siden da er det bare gået derudad ????
Læs flere indlæg på min BLOG