Mit navn er Elisabetta Bosetti, og jeg er selvstændig malerikonservator i Bagsværd. Jeg tager personligt hånd om alle konserverings- og restaureringsprojekter for private, museer, gallerier og kirker på hele Sjælland, herunder København og Nordsjælland. Med over 35 års erfaring inden for konservering, rensning af malerier og bevaring af bemalede overflader arbejder jeg altid med fokus på kvalitet og faglig grundighed. Alle behandlinger udføres i overensstemmelse med internationale konserveringsprincipper og med respekt for værkets materialer og historie.
Hvorfor vælge mig?
Når du vælger mig som din konservator, får du en direkte kontakt og en garanti for, at hele opgaven bliver udført af en højt specialiseret fagperson. Jeg arbejder uden fordyrende mellemled og tilbyder professionel restaurering til konkurrencedygtige priser.
Specialist i restaurering af malerier og konservering af kunst i Bagsværd og Nordsjælland.
Jeg tilbyder konserverings- og restaureringsydelser, der bevarer dine kunstværkers æstetiske og historiske værdi og forlænger deres levetid. Hvert projekt bliver tilpasset værkets tilstand og behov for at sikre stabilitet og materialemæssig holdbarhed.
- Konservering
- Langsigtet pleje, der bremser nedbrydning og beskytter værket mod tidens påvirkninger – med respekt for originale materialer og teknikker.
- Restaurering
- Reparation og genopretning efter skader eller forfald, så værket igen fremstår helhedsorienteret, uden at autenticiteten går tabt.
- Rådgivning
- Faglig sparring om restaurering og konservering af malerier, kunstgenstande eller bemalede overflader i bygninger og monumenter med kulturhistorisk værdi.
Min professionelle baggrund
Jeg er uddannet fra Scuola di Restauro Botticino i Italien og har læst kunsthistorie på Københavns Universitet. Gennem årene har jeg ledt og deltaget i konserveringsprojekter i Danmark, Italien, Storbritannien og Belgien – herunder Roskilde Domkirke, Correggios fresker i Parma og kunstinstallationen The Floating Piers af Christo & Jeanne-Claude ved Iseo-søen.
Jeg er medlem af NKF-DK Nordisk Konservatorforbund Danmark, KEP Konservatorernes efteruddannelses program og ICOM International Council of Museums.
Artikler og Publikationer
Som konservator med erfaring i analyser og formidling af konserveringsfaglig viden deltager jeg i konferencer og bidrager med publikationer, der belyser forskellige aspekter af malerikonservering og bevaring af kunst:
- “A Comparative Study of the Use of Aquazol in Painting Conservation” – e-Conservation Magazine, Nr. 24, efterår 2012. En undersøgelse af den vandopløselige polymer Aquazol, der anvendes i konservering og dets fordele ved restaurering af malerier.
- “Tiden tærer – også på malerier” – NYT, Nr. 107, Nationalmuseet, juni-august 2005. En artikel, om restaureringen af det ikoniske kunstværk Badende børn på Skagens Strand, Generalprøve 1909 og Kongesønnens bryllup af J.F. Willumsen.
- Plakatsektion på Monumental Treasures XX NKF Kongres 2015: Forslag til restaurering af den udvendige arkitektoniske udsmykning ‘Arkitektoniske kommentarer’ (1979-1981) af kunstneren Bjørn Nørgaard. En præsentation, der fokuserer på teknikker og metoder til at bevare kunst i det offentlige rum.
Min ekspertise har også været emnet for artikler og interviews i både nationale og internationale medier, herunder:
- “Eine Konservatorin plädiert für das flüchtige” – RESTAURO Zeitschrift für Konservierung und Restaurierung, Nr. 6, 2019. Interview, hvor jeg diskuterer konserveringsfilosofier og udfordringerne ved bevaring af midlertidig kunst.
- “La cura dei beni culturali dovrebbe essere un valore civico” – Giornale di Brescia, 2013. En artikel om bevaring af kulturarv som en samfundsværdi, skrevet i forbindelse med min deltagelse i Microeditoria, en kulturkongres med fokus på bevaring af kunst og kultur.
Disse publikationer illustrerer min faglige tilgang til konservering og min dedikation til at fremme viden inden for malerikonservering og restaurering.
Kontakt mig:
Uanset om det drejer sig om restaurering af malerier, konservering af kunst eller rådgivning om bevaring, er du altid velkommen til at kontakte mig for en uforpligtende snak om dit projekt.
kontakt@bosetti-konservering.dk
Tlf. 53 56 32 72
Vil du vide mere?
Her på min hjemmeside kan du læse mere om mit arbejde, se eksempler på restaureringsprojekter på malerier og kunst i stor format, og få indsigt i mine referencer og udtalelser. Du kan også følge mit arbejde i min Blog, hvor jeg skriver historier om spændende restaureringsopgaver eller kunstværker.

